TV Festival har netop offentliggjort listen over nominerede til årets TvPriser 2010 og igen er Papagaio Film/ Cool Productions med i opløbet. Denne gang er det DR's nyhedstema om inkompetente og farlige udenlandske læger på danske sygehuse, der er nomineret i kategorien ”Bedste nyhedshistorie”
Første afsløring i serien om de farlige læger blev vist den 21. februar 2010 i 21 Søndag. Efter tre ugers afdækning af en række skandaløse sager, bragt på alle DR Nyheders flader, besluttede Sundhedsministeren at stramme kontrollen med udenlandske læger, der vil arbejde i Danmark.
De nordiske social- og sundhedsministre har også besluttet af skærpe kontrollen med farlige udenlandske læger på baggrund af sagerne på tv. På et nordisk ministerrådsmøde i Aalborg i juni 2010 er det blevet besluttet at lave et nyt system så myndighederne i fremtiden nemmere kan advare hinanden på tværs af landegrænser mod farlige læger med domme og patientsager i bagagen.
TvPrisen bliver uddelt ved en gallamiddag den 20. august 2010.
Klik her og se hvem der er nomineret til TvPrisen 2010
Opdateret den 17.06.2010