PRODUKTIONERWEB-TVNYHEDEROM PAPAGAIO FILM / COOL PRODUCTIONSKONTAKTIN ENGLISH
Kulkarni-sagen
De farlige læger
Børn til salg
A Baby Business
Abortskandalen
An Abortion Industry
Fort Europa
Lægerne i Amazonas
Brasiliansk krimi-tv

Kulkarni-sagen er genåbnet i Indien


Ramesh Kulkarni i landsbyen i Indien


En ny rapport fra det indiske forbundspoliti CBI konkluderer nu, at familiefaderen Ramesh Kulkarni blev franarret sine børn. Den kontroversielle adoptionssag er hermed genåbnet.

 

I en særudgave af 21 Søndag afslørede Papagaio Film i juni 2007, hvordan det danske adoptionsbureau AC Børnehjælp havde hentet børn fra korrupte børnehjem i Indien, der er anklaget for bl.a. kidnapning og børnemishandling.   

 

Offer for kynisk børnehandel

I programmet møder vi den indiske familiefar Ramesh Kulkarni, hvis børn forsvandt sporløst fra det skandaleramte børnehjem Preet Mandir, hvor de opholdt sig midlertidigt efter deres mor døde. Det viser sig til faderens store fortvivlelse, at hans børn er blevet adopteret til Danmark mod hans vilje – via AC Børnehjælp.

 

Efter udsendelsen om det korrupte indiske adoptionsmarked lukkede familieminister Carina Christensen for alle adoptioner fra Indien i et halvt år. Sagen endte dog  alligevel med, at de danske myndigheder konkluderede, at Ramesh Kulkarni selv havde opgivet sine børn til adoption.    

 

Ny politirapport fra CBI: Kulkarni blev franarret sine børn

I dag, tre år efter, har det indiske forbundspoliti CBI nu undersøgt sagen nærmere. I en foreløbig politirapport konkluderer CBI, at den indiske familiefar blev franarret sine børn. I rapporten skriver de bl.a. følgende om sagen:

 

”Børnehjemslederen fik på bedragerisk vis faderen til at skrive under på overdragelsespapirerne på alle børnene og fik dem bortadopteret uden faderens samtykke til de lumske planer”

 

Hermed er der igen lukket op for den kontroversielle adoptionssag og spørgsmålet om hvorvidt de danske adoptionsformidlere kan garantere, at de børn, der kommer til Danmark, ikke har været ofre for kyniske menneskehandlere.    

 

Historien om det korrupte indiske adoptionsmarked blev nomineret til TV-Prisen for årets bedste nyhedshistorie i 2007. Papagaio Film og DR Nyheder har efterfølgende produceret en international dokumentarfilm om de indiske adoptioner, der er blevet vist i en lang række lande verden over.    

 

Vist i DR’s nyhedsmagasin 21 Søndag den 20. juni 2010

 

Opdateret den 10. november 2010 





Powered by Easycube