PRODUKTIONERWEB-TVNYHEDEROM PAPAGAIO FILM / COOL PRODUCTIONSKONTAKTIN ENGLISH
Kulkarni-sagen
De farlige læger
Børn til salg
A Baby Business
Abortskandalen
An Abortion Industry
Fort Europa
Lægerne i Amazonas
Brasiliansk krimi-tv

De farlige læger - Tema på DR Nyheder



Kan man som patient på et dansk sygehus være sikker på, at det nu også er en uddannet og kompetent læge, man bliver behandlet af? I temaet ”De farlige læger” afslører Cool Productions og DR Nyheder, hvordan inkompetente og farlige udenlandske læger kan få autorisation i Danmark - også selvom de slet ikke kan dokumentere, at de rent faktisk er læger.

 

Gennem aktindsigter i ti udenlandske lægers sagsmapper afslører vi, hvordan Sundhedsstyrelsen, på trods af gentagne advarsler fra ledende overlæger og sundhedsmyndigheder i andre lande, alligevel giver livsfarlige læger lov til arbejde med danske patienter. Det sker, selvom Sundhedsstyrelsen er bekendt med, at de pågældende læger ikke har helt basal medicinsk viden.

 

Sundhedsministeren indfører ny regler

Temaet om ”De farlige læger” dokumenterede så alvorlige svigt i kontrollen af udenlandske lægers virke i Danmark, at Sundhedsminister Bertel Haarder den 9. marts 2010 besluttede at lave helt nye regler på området. I fremtiden skal alle udenlandske læger og tandlæger fra lande udenfor EU bl.a. bestå en tredages test for at opnå en midlertidig autorisation i Danmark. Samtidig er Sundhedsstyrelsen blevet pålagt at undersøge om alle de autorisationer, der allerede er blevet udstedt til alt udenlandsk sundhedspersonale, er udstedt efter reglerne.

 

Skærpet kontrol i Norden

De nordiske social- og sundhedsministre har også besluttet af skærpe kontrollen med farlige udenlandske læger på baggrund af sagerne på tv. På et nordisk ministerrådsmøde i Aalborg i juni 2010 er det blevet besluttet at lave et nyt system så myndighederne i fremtiden nemmere kan advare hinanden på tværs af landegrænser mod farlige læger med domme og patientsager i bagagen.

 

Første afsløring i serien om ”De farlige læger” blev vist den 21. februar 2010 i 21 Søndag. Efter tre ugers afdækning af en række skandaløse sager, bragt på alle DR Nyheders flader, besluttede Sundhedsministeren at stramme kontrollen med udenlandske læger, der vil arbejde i Danmark. Den skærpede kontrol i Norden træder i kraft i 2011.

 

Temaet om ”De farlige læger” er produceret af Cool Productions i samarbejde med DR. Temaet er tilrettelagt af journalisterne Nikolaj Vesselbo og Katja Døssing.


Klik her og gå til temaet om ”De farlige læger”


Opdateret den 23.06.2010





Powered by Easycube